John F Nielsen - Mail

jfn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lille tempel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

vat Nong dør

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Laos Buddha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NordThailand_Laos

På denne rejse som vi selv arrangerede kommer vi til at opleve nogle af de steder, som for os var en oplevelse i 2002, Chiang Mai i Thailand og Luang Prabang i Laos som absolut godt kunne gentages men med Luang Prabang som den primære destination.

Vat SeneDenne gang forholdt det sig sådan at vi ikke kunne rejse sammen på vejen derover.
Esther rejste ugen før, grundet et bryllup der skulle foregå på øen Ko Samui, men vil være tilstede på Lai-Thai Guesthouse i Chiang Mai når vi andre ankommer.
Den 1. marts flyver Vinny og Fritz med China Air, arrangeret gennem "www.jysk-rejsebureau.dk" og jeg flyver med Thai Air til Bangkok og herfra sammen videre til Chiang Mai.

Turen: 1. – 16. marts. 2 dage i Chiang Mai – 11 dage i Luang Prabang og ikke mindst 1 overnatning i NongKiau.

Soapskulptur

Thailand: Chiang Mai
Vi ankommer om eftermiddagen d. 2. marts til Chiang Mai og mødes her med Esther på Lai Thai Guesthouse Kotchasan Rd. ved den gamle bydel. Efter at have sundet os og kufferterne slæbt ind på værelserne, trænger vi lige til en let frokost, og bagefter en tur under bruseren for at blive rigtig friske.
Nu føler vi os klare til en lille spadser tur omkring den gamle bymur og herpå videre ned mod Ping floden og ender ved Chai Mongkol templet. Senere videre op mod Warorot marked hvor der sonderes for handels muligheder. Aftensmaden indtages på hotellet og derefter afrundes aftenen med natbasarens livlige handel.

River_CruiseRiver Cruise
Dagen før havde vi ved Chai Mongkol templet set på en 4 timers sejltur på Ping floden med ”Mae Ping River Cruise” op til ”Farmers House”, en lille botanisk have, som vi syntes skulle prøves. Vi stiger på båden og sejler stille op ad floden og lader livet på bredderne passerer forbi og efter ca. ½ time lægger vi til ved Farmers House. Her bliver vi vist rundt i haven og guiden fortæller om de mange eksotiske planter og træer der er på stedet. Senere får vi serveret frisk frugt på en terrasse ud mod floden. Vi bliver enige om at spise frokost her og overtales af guiden til at prøve en speciel ret som skulle smage fortrinlig. Der kom en bakke ind til hver, hvor der var placeret en hovedskål med pastabånd, krispe pasta med små stykker kød, samt syv små skåle med henholdsvis ananas, rødløg, stegte løg, en stærk krydderiblanding, forårsløg, en halv lemon og en med salt. Det var en udsøgt blanding som absolut kan anbefales.
Vi sejler tilbage og bliver sat af ved Chai Monkol templet. Herfra går vi lidt op i byen og ind på en læsecafe og får en kop kaffe. Fritz klager her over sin venstre storetå der er blevet beskadiget på sejlturen, så han får lidt medfølelse og absolut kyndig pleje af Vinny og Esther. Om aftenen spises en dejlig middag på restaurant ”Whole Earth” ved Sri Dornchai Rd. og aftenen rundes til sidst af med endnu en tur omkring nat markedet. Vi går tidlig til ro denne aften da vi skal meget tidlig op og af sted med flyveren til Laos næste dag.

Fly til Laos
Som sagt ret tidlig op den morgen, da vi har bestilt en taxi til kl. 0500, og stiller os  ventende udenfor på gaden. Nervøsiteten breder sig, ingen taxi, så da der kommer en tuk tuk der er ved at læsse aviser af ved hotellet ser vi her chancen til at kunne få et lift til lufthavnen, og det lykkedes heldigvis. Skranken i lufthavnen er på dette tidspunkt endnu ikke åben så vi sætter os og slapper af. Vinny og Fritz skal have ombooket deres billet, da ruten Chiang Mai til Luang Prabang, som de havde forudbestilt gennem Jysk Rejsebureau, er blevet nedlagt. Vi var heldigvis kommet i god tid, for personalet i lufthavnen havde store vanskeligheder med at få ombooket billetterne, da de mente vi selv skulle have haft det ordnet gennem rejsebureauet i Århus. Vi stiger ombord på flyet til Bangkok og efter en del ventetid i Bangkok lufthavn stiger vi ombord på flyet til Luang Prabang.Vat_Nong

Laos: ”Luang Prabang”

Det første Laotiske rige blev skabt af kong Fa Ngum og hed "Lan Xang", en million elefanters rige. Der hvor Khan floden munder ud i Mekong floden anlagde han sin kongeby og gav stedet navnet  Xieng Xang, "Den Gyldne By", men efter at den hellige buddha figur "Prabang" kom til byen, fik den navnet Luang Prabang "Den Store Prabang".

Ankomst Luang Prabang
Før middag ankommer vi til lufthavnen i Luang Prabang. I ankomsthallen får vi udleveret bagagen også ellers hen forbi tolden for at betale de 30 + 1 dollar for at få en indrejsetilladelse. Veksle kan vi ligeledes gøre i lufthavnen, 100 dollar er lig med en seddelbunke på ca. 3.5 cm. eller 1.025.000 KIP. Får turistinformationen til at finde et ledig hotel der kunne tage os de næste 13 dage. Der bliver foreslået 3 stk. som vi vil kigge nærmere på.
En taxi til det hotel der ligger på hovedgaden Sakkarini Rd.lige over for Vat Ban Phon Heuang Templet og indkvarterer os på Hotel Thevilla Sokxai. De kunne ikke tage os alle dagene, så vi skulle skifte hotel, derfor blev det kun for en dag.Mkong_morgen

Nu! ud for at gense den tidligere konge by Luang Prabang som vi oplevede ved et to dages ophold i 2002. Godt ankommet findes en lille cafe "Luang Prabang Bakery" på hovedgaden, en Laobeer til Fritz og jeg, mens Vinny og Esther får en dejlig kold Limejuice. Lidt efter slentrer vi lidt omkring i byen og oplever igen denne fantastiske ro der er over byen og indsnuser atmosfæren i og omkring de mange smukke buddhistiske templer, for derefter at ende nede ved Mekong floden langs Khem Khong Rd. for at indtage en let frokost.

Vi skal have fundet et hotel til resten af dagene i Luang Prabang, så op i en tuk tuk og ud at finde et der behager os. Vi kunne have sparet os turen i tuk tuk, for det hotel vi besluttede os for at bo på, ligger lige ved siden af. Det blev Senesouk Guesthouse, der også ligger på hovedgaden men overfor et lidt flottere tempel Vat Sene, der fik æren.Sakkarini_Rd

Senesouk Geusthouse
Næste dag morgenmad på hotellet Thevilla Sokxai, pakke sammen og flytter så til Senesouk Guesthouse. Nu er der igen ro i flokken til at nyde og dovne den af de næste mange dage med små udflugter, og handler på markeder i og omkring byen.
I Senesouk Guesthouse er der ingen mulighed for morgenmad så den indtager vi forskellige steder rundt i byen, og bestemmer hermed at der skal spises morgenmad den sidstedag på hotel Villa Santi.Mekong_floden

Aftaler
Den anden aften spiser vi på restaurant Apsara ned ved Nam Khan bifloden til Mekong. På Apsara er vi enige om at komme igen og det blev den aften hvor vi fik besøg af Eskil, vores tidligere guide på turene Nord Thailand og Laos 2002 og Khmer Riget 2004.
På vores vandringer rundt i byens gader og stræder samt inde i de mange forskellige forretninger skabes der ved nogle et hvis venskab til familier og ejerne af forretningerne. På denne måde får vi en aftale i stand via hustruen til en bådfører, til en sejltur på Mekong floden.

Landsbyen Pak OuPak_Ou
Dagen efter på 3. dagen spiser vi morgenmad ved en af de utallige cafeer ved Mekong floden. Klokken ca. 10 stiger vi på båden og sejler op til landsbyen Pak Ou der ligger ved Nam Ou flodens udmundingen til Mekong floden, lige overfor Pak Ou Cave med de mange tusinder buddhaer, ca. en times sejlads fra Luang Prabang. Vi lægger til ved flodbredden og går over til en beton trappe der fører op til landsbyen. Der prøves at handle lidt silketørklæder hvor vi kommer frem i den lille landsby og ender på en restaurant terrasse ned mod floden, med udsigt over mod Pak Ou Cave. Her nydes frokosten i skyggen og en svag brise fra floden samt udsigten.Boat_Mekong
Vi entrer båden igen og sejler ned ad floden og lægger nu til en sandbanke ved landsbyen Sang Ha der er kendt for at producere "Mekong Whisky". Vi går fra sandbanken op på en bambus bro og herfra videre det sidste stykke op ad en stejle interimistisk trappe som til sidst ender i en kort stejl skrænt inden vi når op til landsbyen. Her ser vi på udbuddet af forskellige typer whisky flasker med eksotiske dyr i whiskylage, men der blev nu ikke købt noget denne gang. Vi går ned til båden og sejler videre mod Luang Prabang, hvor vi bliver sat i land ved kongetrappen, som fører op til Vat Xieng Thong, tæt ved Nam Kahn flodens udmunding til Mekong floden.
Senere samme aften spadserer vi hen til det lille Nat Marked på hovedgaden og lader os inspirerer til senere handel.Munke

Munke processionen
Tidlig op denne morgen da jeg havde tænkt mig at optage en video af turen Munke processionen går. Munkene samles på Sakkaline Rd. og vandrer hen mod sidevejen Sisavangvathana Rd. drejer ned mod floden videre ad Khem Khong Rd. til Sisaleumsak Rd. og op til Sakkaline Rd. igen. Det er virkelig et flot skue når munkene kommer gående i en lang række, barfodede, klædt i deres safrangule klæder med et gult bånd omkring livet, hver bærende på en metalkrukke med låg i et bånd over skulderen og modtager almisser af den lokale befolkning.
Dagen forløber i et afslappet tempo og om aftenen spises en rigtig god middag pårestaurant Tamarind lige over for Vat Nong Sikhounmuang ved Xatikhoumman Rd.Væverlandsby

Væverlandsbyen
Næste morgen samles vi til morgenmad ved Cafe Sala nede ved Nam Khan floden. Over middag bliver foreslået at besøge væveri landsbyen Ban Phonom hvor der blev livlig handel af diverse silke bluser og tørklæder. Der blev demonstreret livligt på en væv i den tid vi var der.
Vi har aftalt og bestilt et elefant tur med Tiger Trail til næste dag, 25 dollar pr. person.
Aftenen sluttes af ved det store nat marked hvor en del af Sakkaline Rd. er afspærret de ca. 400m fra Ounheun Rd. ved Konge Paladset til Kitsalat Rd.

Elefant ConservationTiger_Trail
Ved 0830 tiden næste dag stiger vi på en minibus som kører os de ca. 18 km til Elefant Conservation Park som ligger på en stejl skråning ned til Nam Khan floden. Vi skal ned ad stejle og snoede trappetrin inde vi står ved flodbredden. Stiger nu på en overdækket tømmerflåde som sejler os stille og rolig til den nærmeste by Ban Xieng Lom. Herfra går vi de ca. 250m op mod et elefantpodie, stiger op på podiet og sætter os tilrette i elefantstolen med en Mahout som fører.
Så starter denne fantastiske tur med elefanten under os ad stien ned mod flodbredden. Stille og rolig  vandrer elefanten ud i floden, over en lang sandbanke, og igen i vandet for så at vandre op på land det sidste stykke mod endestations podie hvor vi stiger af. Her bliver et lille hvil med mulighed for at fodre elefanterne med bananer. Herefter går vi i samlet flok ned mod floden og stiger på en båd som sejler os direkte over på den anden side. Går så op ad de stejle trapper og videre mod en terrasse restaurant for at indtage frokosten som er en del af arragementet.
Samme aften mødes vi med Eskil på restaurant Apsara for at spise og udveksle minder og om fremtiden for Eskil i Laos.

Kuang_SiKouang Si vandfald
På syvende dagen i Luang Prabang hyrer vi en til at køre os ud til Kouang Si vandfaldet som ligger ca. 25km sydvest for Luang Prabang.
I Okt. 2002 besøgte vi også stedet og vi blev dengang en del imponeret af de enorme vandmængder i faldet ved dette forholdsvis mellemstore trappefald. Det havde selvfølgelig også sin begrundelse, da tidspunktet vi var der lige var overgangen mellem regntiden og starten på tørken.
Efter at vi blev sat af på parkeringspladsen fortsætter vi til fods op mod indgangen til parkområdet neden for det store fald. Vi fortsætter ad en sti gennem skoven langs den venstre side af trappefaldet med de små pool fald og ender oppe ved to indhegninger med nogle malajbjørne i den ene og med en enkelt tiger i den anden. Her sætter vi os på en bænk og nyder hinandens selskab og en stiv whisky.
Vi fortsætter stadig i skoven langs de små pool fald og ender her ved et lidt større pool fald hvor der er lidt aktivitet med børn der springer fra træer og fra toppen af faldet ud i poolen. Her opstår muligheden for en svømmetur, dog uden udspring, i det kolde vand og som sagt så gjort, dog kun mig "John" der var den modige. Vi stiler nu op mod det store fald som ikke er så imponerende som den gang, men til gengæld er der flere muligheder for indtryk og oplevelser og sætter os på en bænk tæt ved den største pool lige efter det sidste og største af trappefaldet.Kuang_Si_top
Til højre for vandfaldet er der en smal og lidt farlig sti der fører op til toppen af det store fald. Her bliver Vinny og jeg enige om at tage turen op ad stien langs vandfaldet og ender ved en afsats for det sidste store fald. Herfra er der en formidabel udsigt ned mod den største pool og videre mod de små trappefald med pool indtil floden fortaber sig i regnskoven. Unge mennesker bader her oppe under faldet. Jeg beslutter mig for at gå over på den anden side af poolen for her ligesom at opleve og mærke kraften af vandet ved dette relative lille trappefald.
Vinny er gået ned i forvejen og efter et lille stykke tid følger jeg samme vej ned mod Esther og Fritz der sidder på bænken og nyder udsigten til det brusende vandfald. Vi bryder nu  op og går lige så stille gennem parken ned mod et marked og restaurant område hvor vi får en lille let sen frokost for derefter at gå vores chauffør i møde og kører mod Luang Prabang.

Nam_Ou_sandbankeNongKiau
Jeg står igen tidlig op denne dag for at optage video af de forberedelser der foretages af de herboende inden munke processionen, som et indslag til den senere videoredigering af oplevelserne.
Vi har aftalt med hotellet at få vores kuffert opbevaret i et aflåst rum, da det er dagen hvor vi tager til NongKiau, en ca. 5 timers sejlads. Vi pakker hver en lille taske med det fornødne til en overnatning i NongKiau. Vi spiser morgenmaden nede ved Mekong floden og ved ca. 10 tiden går vi ned mod flodbredden og bliver her anvist den flodbåd vi har hyret.
Vi forlader nu Luang Prabang op ad Mekong floden men holder lige ind ved en flydende tankstation for at få brændstof ombord. Efter en times sejlads runder vi Pak Ou landsbyen og sejler nu stille og rolig op ad Nam Ou floden som på det første stykke viser stejle limstens klipper kobberfarvet af middagssolen.Skrue_reparation
På grund af den lave vandstand i floden her i april måned forsøger føreren hele tiden at sejle der hvor der er dybest og det ender da også med at skruen bliver beskadiget da den rammer stenbunden et sted hvor der er ekstra lavt vand.
Bådføreren sejler ind til en sandbanke og afmonterer skruen for at reparerer den, imens vi strækker benene. Med hammer og landgangs planken som underlag får han rettet skruen og får den monteret igen.Nam_Ou_lavvande Vi sejler videre og nu tror vi nok bådføreren er blevet lidt mere forsigtig, for på et senere tidspunkt stopper han motoren hvor der også er lav vandstand. Her forsøger han sammen med sin hustru at skubbe båden fri af det lave vand. Her syntes jeg de trænger til en hjælpende hånd, så på med badebukserne og ud i floden for at skubbe båden de ca. 200m til der kommer lidt mere vand under kølen, og så ellers op i båden igen.
Turen som normal skulle tage ca. 5 timer blev til 7 timer i stedet, men vi ankommer uden skader ved anløbstrappen til venstre lige før højbroen med NongKiau på begge sider. NongKiauVi går op ad den nyanlagte lange stejle trappe og fortsætter over broen mod Sunset Guesthouse hvor Eskil har bestilt indkvartering for en nat. Efter at have sundet os i 5 minutter mødes vi på terrassen udenfor hytterne og fejrer turen hertil med Mekong whisky fra lommelærken. Efter lidt afslapning går vi en lille stille og rolig tur ud i landsbymiljøet. Der sker ikke voldsom meget i byen og er for det meste et sted for backpacker, men er dog en landsby i udvikling da den ligger ved hovedvej 1. Der er blevet aftalt at Eskil møder her på Sunset Guesthouse for at hygge og spise middag med os, en fortrinlig dejlig aften.
Næste formiddag går vi en lidt længere tur i og omkring landsbyen og indsnuser livet med legende børn og unge mennesker der spiller boccia. Der bliver bygget, støbt fundament til huse og den overskydende jord bliver hældt i de største huller på vejen, en nem og praktisk måde at slippe af med jorden. Der bliver stadig forsøgt at lave en handel i nogle af NongKiau_riversidede butikker vi møder på vores vej gennem byen.
Senere mødes vi med Eskil for at bese begyndelsen af hans store projekt NongKiau Riverside Guesthous, "www.nongkiau.com" som med tiden er blevet til ca. 15 stk. bungalow på højre side af Nam Ou floden efter broen. Fra broen fører en lille sti, gravet ind i skrænten, forbi en stor bygning der skal indeholde reception og restaurant, derpå videre mod de første 5 bungalow der indtil da var mere eller mindre færdige. Husene er bygget på nogle kraftige pæle ud fra skrænten og indeholder entre, badeværelse og en kombineret sove og opholdsrum med dobbeltseng samt en fin terrasse ud mod Nam Ou floden. Her tager vi afsked med Eskil og vi ønskede ham alt mulig held med byggeriet fremover og håber det stadig går godt her i 2012
Klokken 1500 kommer den minibus vi havde hyret i Luang Prabang til hjemturen, så det var bare sætte os i de bløde sæder og lade os transporterer, de ca. 3 timer det tog, til vores hotel SeneSouk Guesthouse i Luang Prabang og få udleveret vores kufferter, der havde været opbevaret på hotellet, få pakket ud oppe på værelset og så slappe af bagefter med en god kop kaffe.

Luang Prabang og Phou SiEsther
Nu er det den anden sidste dag i Luang Prabang så vi starter med morgenspisning  over for Sala Cafe nede ved Nam Khan floden. En lille formiddags tur ad Kingkitsarath Rd. langs Nam Khan floden og selvfølgelig skal Vinny og Esther lige på besøg hos de forskellige forretninger vi møder på vejen. Det var en rigtig dovnedag med nogle små gåture i de smalle gyder der går på kryds og tværs for her at få de sidste indtryk af denne dejlige by vi har opholdt os i samfulde 11 dage.
Denne dag ville jeg opleve solnedgangen over Mekong Floden og det skulle foregå oppe på den 100m høje Phou Si. Ved ca. 1730 tiden begynder jeg at gå op af de ca. 300 trappetrin til toppen hvor man mødes med udsigten over Luang Prabang, Kongepaladset, Mekong floden og omegnen og det var alle anstrengelserne værd. Siddende på en mur nyder jeg det sidste dagslys og skuer en gang imellem op mod den smukke forgyldte stupa som bliver smukkere ved solnedgang.
Efter nydelsen af det sidste dagslys på toppen, går jeg ned af trapperne og hen til hotellet for at klæde om til den sidste middag i Luang Prabang på Apsara terrassen nede ved Nam Khan floden.

Hotel_SantiFly mod Bangkok
Den sidste dag starter med morgen komplet på hotel Santi som vi tidligere havde aftalt vi ville gøre. Her efter pakkes kufferterne så der er klar til afgang og inden vi bliver hentetJohn af en taxi slår vi tiden af med et besøg i og omkring templet Vat Sene.
Vi stiger på flyet i Luang Prabang lufthavn og letter med kurs mod Bangkok.
I Bangkoks lufthavnen blev det til ca. 5 timers ventetid og hvad kan man så få tiden til at gå med, andet end se på forretningerne, ja måske købe lidt. Det blev en stor flot arrangeret buket af små orkideer til min mors 90 års fødselsdag og ellers få spist middag inden vi stiger på midnats flyet til Københavns lufthavn i Kastrup.
I Kastrup sætter vi os i et IC3 tog og kører mod Århus hovedbanegård hvor vi tager afsked med hinanden.

Dette var endnu en uforglemmelig rejse sammen med Vinny, Fritz og Esther som jeg vil mindes fremover.

John F Nielsen

Tilbage til top