Hue:
Nattoget Hanoi - Hue
Den 20 oktober ved 7 tiden om morgenen bliver vi vækket af stewarden og har nu ca. en time til at blive friske og ordne morgentoilette. Landskabet udenfor farer forbi og her kunne man stadig se resterne af de store oversvømmelser og skader som tyfonen Ketsana d. 28 september havde anrettet på sin vej gennem det centrale Vietnam.
Ankommer til hovedbanegården i Hue kl. 0800 og får tasken smidt op på skulderen, stiger af toget og går mod udgangen hvor jeg aflevere kontrolkvitteringen for rejsen Hanoi til Hue. Udenfor mødes man af en sværm af taxi og motorcykler som prøver ihærdigt at overbevise mig om de er de billigste til at køre mig til hotellet.
Får nu forhandlet mig til en rimelig pris 5$ og køres til Thanh Noi Hotel som ligger i de nordøstlige del af Citadellet i Hue tæt på voldgraven og muren der omkranser Det Indre Citadel " Den Forbudte Kongeby". Får nøglen til værelset og kaster mig skyndsomt under bruseren, får rent tøj på inden jeg går over og får min morgenmad. Medens jeg sidder her begynder det lige så stille at regne, så der er ingen ting der haster for at komme ind til byen på nuværende tidspunkt, så jeg samler alt det tøj der skal vaskes og afleverer det i receptionen. Låner hotellets computer og mailer hjem til familie og venner.
Over middag stilnede regnen så meget af at jeg med en let regnslag i den lille rygsæk kunne begive mig ind til byen medbringende video- og fotokamera samt et bykort som jeg fik udleveret i receptionen. Da jeg befinder mig indenfor Citadellet slår jeg lige et smut hen mod Flagtårnet som ligger foran Middagsporten ind til Den Indre Kongeby. Går tilbage mod Guan Ngan porten hvor 4 af de 9 hellige kanoner står, de fire symboliserer årstiderne, de andre 5, repræsenterer de fem elementer: metal, træ, vand, ild og jord, er placeret ved porten på den anden side af Flagtårnet. Kanonerne har aldrig været i brug, men skulle som så meget andet symbolisere kongemagtens styrke og uforgængelighed.
Går via Cau Phu Xuan broen over Song Huong floden eller Duftenes flod "Parfumefloden", og slentrer hen ad Le Loi gaden forbi de mange fantasifuld dekorerede turist både. Fortsætter op mod midtbyen og lader mig stadig imponere af den intense trafik af motorcykler der snor sig ind imellem hinanden. På turen rundt i byen leder jeg ihærdig efter en bank der vil veksle Dollar til Dong og samtidig få ekstra penge sendt fra banken i Danmark. Det lykkedes at finde en bank der ville gøre det men det kunne ikke lade sig gøre dette tidspunkt. De ville se legitimation og jeg havde ikke mit pas på mig, kun en kopi som jeg altid har med. Klokken var omkring 1800 og det alligevel var ved at blive mørkt, søgte jeg ind på et lille spisested i midtbyen hvor jeg bestilte kokkens favorit og en øl til maden. Personalet var meget interesseret i hvilket land jeg kom fra, og da jeg oplyste det, strålede han over hele hovedet og pegede på den lokale øl "Huda" han lige havde serveret og fortalte at den var et samarbejde mellem et Hue bryggeri og et dansk bryggeri. Så blev jeg da lidt klogere.
Hue er en gammel Kongeby, med Paladset inde i Den Forbudte By som ligger inde i Citadellet, omkranset af en ydermur der er mellem 7 og 10 m bred og har en omkreds på hen ved 10 km.

Næste formiddag bestemte jeg mig for at udforske Den Indre Kongeby. Da hotellet lå tæt ved en af 10 porte der fører ind til kongebyen gik jeg naturligvis hen mod den nærmeste, men ak ingen adgang her fik jeg at vide af vagten, kun gennem Middagsporten omme ved Flagtårnet.
På vej væk fra porten møder jeg en med sin Cyklo som gerne vil køre mig om til hovedindgangen. Efter at have sat mig af ved indgangen, foreslår denne unge mand at vise mig de forskellige templer, pagoder og mausoleer der ligger spredt sydvest for byen Hue. Jeg takker og forhandler en pris på 170000 Dong der svarer til ca. 10$, men ville først betalte når turen var overstået, cyklo turen var også med i prisen. Guiden tilbyder at vente på mig ved hovedindgangen mens jeg var inde i Den Indre Kongeby, så vi aftalte et ca. tidspunkt jeg ville være der.
Det var en stor del af Kongebyen der var under restaurering, som følge af de ødelæggelser under Tet-offensiven i 1968, som amerikanerne udførte for at trænge befrielsesfronten ud af kongebyen hvor de havde forskanset sig. Det var spændende at se den fantasifulde arkitektur der er lagt i de bygninger der endnu står, men hvor tidens tand har sat sine spor. Fra Middagsporten fører vejen videre mod Broen Over det Gyldne Vand, som kun måtte benyttes af kongen, hen mod De Store Ritualers Gård inden man kommer til Harmoniens Palads, som er en af de smukkest restaurerede bygning i hele Kongebyen. Her inde på sin trone i midten af rummet modtog kongen ministre, mandariner, officerer og ambassadører fra udlandet. På den anden side af bygningen er der frit udsyn over et stort mere eller mindre område som utilsigtet er et resultat af krigene. På hver side af dette område opføres nye ca. 100m lange søjlegangs pavilloner efter de originale tegninger. Længer fremme til højre ligger Læsepavillonen ved Jadesøen, men mange af de bygningerne der stadig står kunne kun betragtes udefra, af sikkerhedsgrunde. I min søgen efter andre bygninger jeg kunne få at se indvendig, faldt jeg over det Royale Teater der har et virkelig flot tag mosaik og som også overraskede indvendig med dens guld dekorerede lakerede træsøjler som holder balkon og tag samt den flotte udskårne scenearrangement i kinesisk stil. Teateret blev for det meste brugt til klassisk opera, dans og musik for kongens gæster.
Efter at have tilbragt, synes jeg selv, en del tid herinde søger jeg mod hovedindgangen for derude at møde guiden som står ventende og parat med sin motorcykel, en blå styrthjelm til mig (obligatorisk) og en blå paraply for en sikkerhedsskyld. Vi kører fra Citadellet mod sydvest langs Huong floden ud mod Thien Mu-pagoden. Pagoden ligger i et naturskønt område og er en Vietnams mest kendte. Det første man møder når man går op ad trapperne og passere de fire søjler er det 21m. høje tårn Phuoc Duyen (lykke og nåde) der består af syv etager der hver indeholder en buddha statue, der repræsenter Buddhas syv jordiske inkarnationer, bag ved tårnet ligger pagode bygninger og en stor anlagt park. Siden 1930`rne har pagoden været kendt for opposition mod magthaverne, og en af pagodens munke, Thich Quang Duc, kørte i 1963 i sin lyseblå Austin ned til Saigon og brændte sig selv under overværelse af udenlandske journalister og tv hold. Også den dag i dag har munkenes ledere fra tid til anden været i fængsel eller holdt i husarrest.
Ved en af pagodebygningerne smed jeg sandalerne og smuttede indenfor og overværede en buddhistisk ceremoni.
Vi kører fra pagoden tilbage og lige før Citadellet køres over jernbanebroen Gau Da Vien og fortsætter på den anden side, langs Duftenes flod mod sydvest og stopper nu ved en lille rund arena. Den Royal Arena blev før brugt til opvisning mellem kampelefanter med fører (Mahut) imod tigere. Arenaens tilstand var nogenlunde men afspærret af sikkerhedsmæssige grunde. Revner i murværket var forsaget af bombardement under Vietnam krigen. Lidt længere mod sydvest ved en lille sø besøger jeg et lille tempel der var viet til afdøde elefanter. Gik lidt omkring i dette lille forsømte tempel område og på vejen ud fortæller guiden at det faktisk er et område hvor der lever masser af slanger, det kunne han nu godt have sagt inden jeg begav mig derind, men jeg så nu ikke nogen.
Jeg stiger op på bagsædet, og vi kører nu mod et bunker område som amerikanerne under Vietnam krigen opbyggede til forsvar mod Vietcong, hvor der var stor overskuelighed over Duftenes flod. På daværende tidspunkt var området ryddet for al vegetation for bedre overblik, men er nu beplantet med parklignende ungskov og hvor der også befinder sig en kirkegård for de omkomne.
Vi fortsætter mod en af de mest velbesøgte mausoleer Tu Ducs Mausoleum og dens romantiske have. Kongen Tu Ducs boede ofte herude og medbragte en stor del af hoffet og sine tjenestefolk. På venstre side efter indgangen ligger et tempel for kongens konkubiner. Til højre ligger Te Pavillonen ved den kunstige Lotussø, Herefter følger komplekser af bygninger såsom teater og konkubinernes bolig og længere fremme tårner Tu Ducs "beskedne" mausoleum som en romantisk perle, hvor Tu Ducs lig efter alt at dømme ligger begravet. I den bagerste del af haven ligger dronningens gravmæle. Uden for mausoleets hovedindgang finder jeg min chauffør og får lige en drink sammen ved en lille kiosk langs vejen, inden vi kører mod Hue.
Jeg beder om at blive sat af inde i midtbyen da jeg havde tænkt mig at spise til aften herinde, Jeg afregner med chaufføren det aftalte beløb plus drikkepenge for den absolutte perfekte tur han havde givet mig.
Inde i byen går jeg lidt omkring og finder et lille spisested og får serveret en stærk krydret rejesuppe, derefter stegt svinekød med grønsager og ris samt en dejlig kold øl til maden. Under spisningen begynder det at styrtregne så opholdet her blev af lidt længere varighed end beregnet. Da regnen endelig holdt op, var mørket taget til og jeg begav mig til fods den forholdsvis lange vej hjem til hotellet.
Dagen efter var ikke noget at råbe hurra for, ang. vejret, men ind imellem bygerne blev der da rig mulighed for at udforske Citadellets` store område.
Da jeg skulle afrejse næste dag kontaktede jeg receptionen med henblik på transport til en lille by syd for Da Nang, fisker- og turistbyen Hoi An. Fik bestilt en bustransport og en taxa til terminalen i Hue til næste dag.

Hoi An:
Næste formiddag tog jeg med den lokale bus de ca. 2,5 times kørsel til Hoi An. Byen besøgte jeg i 2004 så det var et gensyn med denne lille turistby. Byen havde lidt en del skade af tyfonen Ketsana i september, men det var heldigvis kun i havneområdet man stadig kunne se skaderne ved promenaden. Butiksejerne og spisestederne havde fået rettet op på facaderne.
Jeg havde bestilt hotel i forvejen på Vinh Hung 3 i Ba Treu Street, et lille 3 etageres hus med en lille swimmingpool på taget og da der ikke var særlig langt fra hvor bussen holdte, slængte jeg tasken på ryggen og gik det korte stykke i middagsheden til hotellet.
Med kamera og video over skulderen går jeg ad smalle gyder mod havneområdet men ender ved Vinh Hung restaurant tæt ved den Japanske Bro og over for et kinesisk tempel, dumper her ind i skyggen og bestiller en let frokost. Fortsætter mod havnepromenaden ved Thu Bon floden for at få de nye indtryk af byen der er vokset, særlig over på øen An Hoi der ligger på den anden side af promenaden forbunden med en bro. Hele eftermiddagen går med at kigge inden for de forskellige design, kunst og skrædderforretninger samt grønt- og fiskemarkedet. Trænger nu til en god kop kaffe og slår mig ned indenfor på cafeen Before and Now i Le Loi gaden, et ganske hyggeligt sted fandt jeg ud af, altid godt besøgt. Sammen med kaffen gled der nu også en whisky ned.
Dagen efter søgte jeg en arrangeret guidet tur til Marble Mountain. Over middag holdt bilen uden for hotellet og kører de ca. 20 til byen der ligger omkring de 5 bjergtoppe Thuy Son, Moc Son, Hoa Son, Kim Son, og Tho Son som symboliserer Vand, Træ, Ild, Metal og Jord. Byen består næsten udelukkende af små og store marmor firmaer med speciale i marmor skulpturer. Tidligere fik de marmoren fra de omkring liggende bjerge men i dag er det udelukkende marmor fra Kina og andre steder i Vietnam.
Thue Son bjerget er den største og mest besøgte med dens mange naturlige grotter. Grotten Huyen Khong på topper af bjerget er 30 meter høj indvendig med en åbning i grottens loft der tillader sollyset at trænge ned i det halvmørke og fugtige rum. Nedgangen til denne spektakulære grotte er flankeret af to administrative Mandariner til venstre og to militære Mandariner til højre. Trappen ned til bunden af grotten var meget glat og luftfugtigheden var stor da der dryppede store mængder vand fra oven. Samtidig lå der et røgslør over hele rummet forårsaget af en mængde røgelsespinde, så det var ikke just behagelig at opholde sig her i længere tid. Det siges at grotten blev brugt som Vietcong felthospital under den amerikanske krig. Går videre ad snoede stier og trapper som leder os op mod udsigtspunktet Vong Hai Da med et panorama over mod de fire andre bjerge og ud mod det Sydkinesiske hav, populært kaldet ”China Beach”. Fortsætter lidt længere mod Van Thong Cave i hvis nærhed befinder sig en stor kridhvid cement Buddha og slutter af nede ved det smukke stentårn ”Xa Loi Pagoden”. Inden vi kører mod Hoi An kører guiden ud til stranden ”China Beach” og jeg går her lige en tur langs stranden da der efter min mening ikke var grund til at bade der, alt for høje og kraftige bølger. Tilbage i Hoi An bliver det til en tur i swimmingpoolen på taget i stedet for.
Sidst på eftermiddagen indfinder jeg mig afslappet på cafeen "Before and Now" til kaffe og en genstand. Her falder jeg i snak og i godt selskab med en australsk kvinde, på min egen alder. Senere finder vi ud af at spise sammen her på cafeen og snakken går videre med rejser, hvor har man været og hvor man skal hen og hvad man har oplevet. Det viser sig at det er hendes sidste aften i Hoi An og skal videre mod Nha Trang, hvor jeg stadig har en dag mere her i byen, før jeg tager videre mod byen Tuy Hoa med ophold i 2 dage inden jeg så ankommer til Nha Trang. Vi siger farvel foran hendes hotel og ønsker hinanden god rejse.
Næste formiddag lejer jeg en cykel i en nogenlunde stand og kører ud mod An Bang stranden for at se om der er større mulighed i dag for at komme i vandet. Inden stranden mødes jeg af nogle unge mennesker som oplyser mig om betaling for ophold og parkering i området. Det afslår jeg på det kraftigste, så jeg fjerner mig fra området og prøver at finde et andet sted. Fra Lac Long Quan vejen drejer jeg i på Au Co vejen som ligger tættere på vandet, her finder jeg endelig et sted i udkanten af et hotel resort ved Cua Dai stranden. Her ligger der en lille familie cafe så jeg spørger om der er muglighed for at de vil passe på mine ting, så som kamera og video, når jeg tager en svømmetur i det syd kinesiske hav, og det ville de gerne. Efter den dejlige tur i vandet sætter jeg mig i cafeen, takker for pasningen og bestiller en kop kaffe og en kage og en sodavand for at få væskedepotet fyldt op, betaler og rigelig med drikkepenge for at holde øje med mine dyrebare ting. Kører på Au Co vejen langs med stranden, her i området var der stadig ikke ryddet for sand som var skyllet op fra havet af tyfonen Ket Sana sidst i september. Fandt her et interessant sted hvor der lå en del af de traditionelle Vietnamesiske bambus kurvebåde ”Thung Chai”. Ved en af dem var en fisker ved at montere en indenbords motor meget interimistisk og med de forhåndenværende materialer. Gud ved om den nogen sinde kommer på havet og holder den sig flydende, men ak det folkefærd er absolut ikke tabt bag en vogn, så det skal nok lykkedes. På vejen hjem måtte jeg lige prøve at ride ca.100m på en tam vandbøffel der arbejdede i marken. Der var en lille fortjeneste til denne landmand og hans søn og jeg fik min lyst styret.Afleverede cyklen ved hotellet og kontaktede receptionen med henblik på bestilling af hotel i byerne Tuy Hoa og Nha Trang samt transporten med tog til Tuy Hoa den næste dag. Alt forløb til min tilfredshed efter lidt forhandling, så jeg ville få det hele udleveret næste dags morgen inden afrejsen Hoi An. Denne sidste eftermiddag og aften er afsat udelukkende til at få de sidste indtryk af denne lille gamle by, inden jeg siger farvel for anden gang inden for 5 år.

Tuy Hoa:
Efter de tre dage i Hoi An kører jeg med taxi til Da Nang, for her at tage den ca. 7 timer lange togtur til byen Tuy Hoa i Phu Yen provinsen. En rejse med lokaltoget, siddende klemt ned i flysæder som ikke er efter vestlig standart, i så mange timer er ikke lige frem behagelig. Men med en snakkesalig vietnamesisk kvindelig sidepassager gik tiden trods alt og sidst på eftermiddagen køres ind på banegården i Tuy Hoa.
Har via Google Earth orienteret mig hotellets beliggenhed, så op på ryggen med tasken og gå de ca. 500m til hotel Huong Sen som ligger klods op ad hovedvej 1A. Fik bagagen op på værelset og herefter ud og opleve gensynet med denne lille by som jeg besøgte i august 1966 og som derfor var formålet med disse ekstra dage.
I 1966 sejlede jeg med rederiet Ove Skou fragtskib ”Inger Skou” med U.S.Army materialer, så som cement, stålnet og store entreprenør maskiner til byggeri af en kommende militær luftbase syd for Da Rang floden ved Tuy Hoa. Lastede i Jacksonville i Florida og sejlede gennem Panama Kanalen til strandkanten ”Reden” ca. 5km syd for Tuy Hoa, hvor materialerne blev lodset på pramme og sejlet ind til byen.
Byen var blevet noget større og det mest genkendelige var tårnet Nhan Cham på bakketoppen nær byen og jernbanebroen over Da Rang floden. Byen ligger op ad hovedvej 1A som forbinder Hanoi i nord med Saigon i syd. Øst for vejen er bydelen blevet renoveret og nye store hoteller er skudt op og længere mod øst den ældre bydel med de gamle huse og rigtig smalle gader som jeg mindes de 2 gange jeg var i land under opholdet. Det var på det tidspunkt på eget ansvar at opholde sig som civil i området da det var under Vietnam krigen.
Dagen derpå startede en travetur gennem byen de 3 km ud mod den ældre bydel i bagende solskin, så da det bød sig et udskænkningssted tillod jeg mig et lille hvil i skyggen inden jeg fortsatte ned mod fiskerihavnen og videre langs Da Rang floden tilbage mod hovedvej 1A hvor sulten blev stillet med en kylling sandwich og en øl ved det første spisested jeg fandt langs hovedvejen.
Jeg ville gerne ud for at se og opleve stedet eller området hvor skibet dengang lå for reden. Det tog mig lidt tid inden jeg fandt en kørende bybo med lidt kendskab til engelsk der gerne ville køre og vise mig stedet. Så det var bare op på bagsædet af motorcyklen og så derud ad. Efter få fejlkørsler nåede vi endelig frem til området +/- 200m.
Området dengang var base for 5000 Amerikanske marineinfanterister med helikopter støtte, så de gange vi var i land måtte vi gå gennem hele lejren til gaten, for med vores ID kort fra skibet kunne passere den, da vi var i civil påklædning. Her blev vi informeret om absolut ikke at praje et militært køretøj, men efter et par hundrede meter standsede alligevel et køretøj og vi fik kørelejlighed ind til byen og ligeledes tilbage til lejren igen, hen under aftenen.
Inde i byen igen betalte jeg for kørslen og bevægede mig, via en smal sti gennem en lille botanisk have, op mod Nhan Cham Tower som ligger på toppen af bakken Chap Nhan, hvor udsigten over byen er formidabel. Selve tårnet er bygget af Khmer folket omkring 800-900 tallet til datidens kongelige jordiske rester.
Nede i byen igen gik jeg forbi jernbanestationen for at købe pladsbillet til Nha Trang til næste dags morgen. Inde i byen finder jeg et lille spisested med et vietnamesisk menukort, så med fagter og gebærder får jeg det sædvanlige, kokkens favoritret, som igen viser sig at være smagfuld.
Inden jeg lægger mig til køjs denne sidste nat, prajer jeg lige receptionisten for at få udleveret mit pas, da toget afgår ret tidlig, o6.30. Havde lidt problemer med at få passet udleveret da hun mente jeg ikke havde betalt for opholdet, men efter at chefen blev tilkaldt, blev misforståelsen heldigvis opklaret og passet udleveret og så ellers på hovedet i seng.

Nha Trang:
Tidlig næste morgen ud af sengen, i bad, pakke tasken og så på vej til jernbanestationen for at være der i god tid. Købte en sandwich, en flaske vand og 2 store Snickers til turen, da jeg ikke havde fået noget at spise til morgen.
Efter 2,5 times kørsel sydpå stiger jeg af toget på banegården i Nha Trang. Får kontrolleret billetten ved udgangsgaten som er kutymen i dette land og videre til forhandling af pris med taxi til hotel Hoan Hai der ligger på strandvejen Tran Phu, lige op ad den ca. 6 km lange smukke sandstrand ud mod det Syd Kinesiske Hav, som ikke er en decideret badestrand for mig, da der hurtigt bliver dybt og har en meget kraftig understrøm.
Ned til stranden og går nu langs stranden mod centrum, forbi Sea Flower tårnet ”Hoa Bien” og videre til byens største marked ”Dam Market” for her at få frokost. Markedet, ja det er jo det samme der faldbydes på alle andre markeder, men kan alligevel være interessant at opleve og måske falder man over et klædningsstykke eller andet, og inden man har set sig om er der let gået et par timer. Her efter et smut forbi ”Nue Church” Nha Trang Cathedral der blev færdigbygget i 1934. En stor katolsk sten kirke med smukke farverige vinduer og de tre enorme klokker i kirketårnet. Det blev kun til et kig udefra da der på det tidspunkt afholdtes en messe i kirken. På hjemvejen mødte jeg et amerikansk ægtepar som sad udenfor en bar, der spurgte om den nærmeste vej til stranden, så jeg måtte forklare at jeg nok ikke var den bedste at spørge, men alligevel inviterede de på en fadøl. De kom fra et krydstogtskib som lå ved Nha Trang Seaport som er den sydligste del af byen. Forlod ægteparret og gik ad Le Thanh Ton vejen mod Sea Flover tårnet, formet som en Lotusblomst der ikke er sprunget ud, ret imponerende.
Gik langs strandkanten mod hotellet hvor jeg hvor jeg mødte en motorcyklist som gerne ville vise mig de største seværdigheder i og omkring Nha Trang. Vi aftalte at mødes næste morgen ved 9 tiden nedenfor hotellet, prisen ligeledes. Om aftenen fandt jeg et godt spisested op ad vejen Tran Phu tæt ved hotellet. Restaurant "Na Hang Ngoc Suong" traktement var over al forventning. Mødte her et dansk ægtepar med et barn på 5 år, der sad ved bordet ved siden af og vi fik lidt small talk om hjemlandet og vores videre rejse i Vietnam. Efter at have spist foretog jeg en lille gåtur ved strandpromenaden og endte ved en cafe, bestilte en drink og nød den stille aften og havets bølgebrus.

Morgenmaden blev indtaget ude på hotel etagens fælles altan, og selv om trafik støjen var noget højt, så var der trods alt trafikken at kikke på. Guiden holdt ventende nedenfor ved sin motorcykel lidt før den aftalte tid, så jeg kunne lige så godt gøre mig færdig og gå ham i møde.
Han ville køre mig til den store ”Hvide Buddha”, derefter ”Po Nagar” og til slut ”Hon Chong”, og hvis der var flere seværdigheder jeg ville se, så var han åben over for det.
Statuen den store ”Hvide Buddha”, som troner øverst på Trai Thuy højen, blev opført omkring 1964 i protest mod den sydvietnamesiske præsident Diems forfølgelse af buddhister, og ved statuens fundament ses de syv buddhistiske martyrer, bl.a. ”Quang Duc” fra Thien Mu-pagoden i Hue. Skulpturen er 24 m høj, men selve Buddha der sidder på et åkande blad, er 14 m. Det er et enormt flot syn der møder en, en kridhvid skulptur med en himmelblå baggrund, fotografisk kan man ikke forlange mere. På vejen op mod Statuen ligger ”Long Son-pagoden” der er fra 1886. Den er blevet flyttet til sin nuværende plads år 1900 og er blevet restaureret flere gange, på grund af storme og krige. Indenfor på alteret ses en 700 kg tung buddha statue.
Op på cyklen igen, kører forbi ”Dam” markedet over broerne Ha Ra og Xom Bong ved ”Cai” floden og her skuer blikket over mod ”Po Nagar” tårnene til venstre for broen, mens fiskerbåde ligger på rad og række og til højre mellem de to broer Xom Bong og Tran Phu, kan man se et lille fiskersamfund hvor husene står på pæle i flodmundingen.
Ved Cham tempelgruppen Po Nagar indgang har der været en overdækket søjlegang, meditationshal, hvor kun stensøjlerne står tilbage. På området står der i dag kun fire ud af de syv tårne som blev opført mellem det 7. og 12. århundrede under Champa-riget. Det største tårn er klart Po Nagar`s hoved attraktion der med sin højde på 28 meter er et af de højeste Cham-tårne man har fundet. De mindre tårne er bede rum med alter og en duft af røgelse strømmer ud fra indgangen. Går lidt rundt mellem bygningerne, får nogle optagelser, og fandt et dejligt kølig sted med udsigt over Cai floden med byen i baggrunden, hvor en sandwich blev skyllet ned med en kold øl. Mødtes igen med guiden og fortsætter ad vejen Pham Van Dong ud til ”Chong Promontory Rocks”

Beklager men siden er stadig under udarbejdelse

Hilsen Webmaster

Tilbage til top